|
|
Hvad er supervision?
Supervision er en læreproces, som kan hjælpe den enkelte til at øge og udnytte faglige og personlige kvalifikationer.
Erfaringer viser, at bevidsthed om egne personlige tankemåder, reaktioner og holdninger har stor betydning for den måde, man udnytter sin faglige kunnen på. At være fagligt dygtig indebærer, at man har hjertet med. Dette gælder i alle fag, men er i særdeleshed vigtigt, når man arbejder med mennesker.
Supervision er:
• villighed til at se på dét, der er svært
en tidsbestemt, kontaktmæssig, problemafklarende, udforskende og handlingsudviklende læreproces, hvor en faglig kompetent person hjælper en anden med at integrere faglige problemstillinger, kundskaber og holdninger. Den enkelte bliver bedre til at handle kvalificeret i forhold til sit fag og kollegaer.
|
I supervision vil der ofte dukke personligt stof op - f.eks opmærksomhed på egne projektioner. Men
supervision er ikke terapi og det skal alle parter respektere. Balancen mellem supervision og terapi kan være svær at holde, men dette er alene supervisors ansvar.
Supervision kan også foregå som "kollegial supervision".
Med hjælp fra supervisor trænes personalegruppen i ”kollegial supervision” og indlærer hermed forskellige
supervisionsteknikker.
Efter en periode er gruppen i stand til gensidigt og på egen hånd at supervisere hinanden. |
Hvad er personaletræning?
Personaletræning hjælper personalegruppen til at:
• løse interne konflikter
• udbygge samarbejdet
• få nye indsigter og arbejdsredskaber
Personaletræning er vigtig og har sin berettigelse i enhver personalegruppe.
En personalegruppes dynamik, ressourcer, evne til at samarbejde og løse konflikter forgrener sig ud til brugerne - negativt såvel som positivt. Negativt forstået på den måde, at manglende brug af den enkeltes og gruppens ressourcer, undertrykte konflikter, manglende samarbejde alt sammen vil have en negativ afsmittende effekt på brugerne. |